Konkurrence
LK_webside_1021x350px_SLIDER_Pink_konkurrence_042021
LK_webside_1021x350px_SLIDER_01
LK_webside_1021x350px_SLIDER_02
LK_webside_1021x350px_SLIDER_03
LK_webside_1021x350px_SLIDER_04

Deltag i min konkurrence

…hvis du vinder, så besøger jeg din skole. Og hvis dine forældre vinder, så får de en flot gave fra mig

Du har sikkert set min nye kampagne ”Bliv væk fra lastbilens højre fordæk” og dens pink lastbiler. Jeg er megastolt af dem. Derfor laver jeg en konkurrence, hvor du og dine forældre kan vinde flotte præmier.


Jeg laver konkurrencen for at sætte mere fokus på trafiksikkerhed – så du kan føle dig mere sikker i trafikken.



Konkurrence for børn 4-8 år – send en tegning

Du skal tegne en lastbil og nogle af de varer, en lastbil kører med. Scan din tegning, og send den til mig på magda@lastbilkaravanen.dk.


Så deltager du i konkurrencen om at vinde et besøg, hvor Lastbilkaravanen og jeg og min lastbil i uge 41 kommer ud til din skole og besøger dig og din klasse. Det er selvfølgelig gratis. Du og din klasse får refleksveste og min bog ”Brumbassen i trafikken”.


For at jeg kan besøge dig og din klasse, kræver det, at du går i 0., 1. eller 2. klasse efter sommerferien. I din mail til mig skal du også skrive, hvilken vognmandsvirksomhed din mor eller far arbejder i eller ejer, samt hvilken skole du går i, og hvilket klassetrin du går i efter sommerferien, og et telefonnummer så jeg kan ringe til din mor eller far, hvis du vinder.



Konkurrence for voksne – svar rigtigt

Vind flotte Royal Copenhagen-krus i en trafiksikker farve. Og en flot Kay Bojesen-fugl.


Jeg har fået lavet en masse pink lastbiler, som kører rundt på vejene lige nu.


Målet med de pink lastbiler er at sætte fokus på trafiksikkerhed, så vi bedre kan passe på hinanden i trafikken. Lastbilerne kan have svært ved at se dig, specielt når du er omkring lastbilens højre fordæk. Derfor er det vigtigt altid at huske 3 ting:


  1. Bliv bagved lastbilen: Hvis lastbilen kommer først til et lyskryds, og du kommer på din cykel, så bliv bag ved lastbilen, til den er drejet til højre.
  2. Bliv foran lastbilen: Hvis du kommer først til et lyskryds, og lastbilen kommer kørende bag dig, så sørg for, at du er foran lastbilen, så kan chaufføren lettere se dig. Du kører, når lyset bliver grønt, og lastbilen drejer først til højre, når du er kørt.
  3. Bliv 2 meter væk fra lastbilens højre fordæk: Den kritiske zone er lige foran lastbilens højre fordæk, hvor det kan være udfordrende for chaufføren at se dig, selvom lastbilen har spejle. Derfor hjælper du både dig selv og chaufføren, hvis du altid placerer dig to meter væk fra lastbilens højre fordæk.


For at deltage skal du svare rigtigt på tre af de fem udsagn nedenunder. Du sender de rigtige svarbogstaver til magda@lastbilkaravanen.dk. Det kunne for eksempel være A, B og C. I din mail skal der også stå, hvilken vognmandsvirksomhed du er ansat i eller ejer og et telefonnummer, som vi kan ringe til dig på.

 

   A. Bliv bagved lastbilen

   B. Mas dig altid forbi lastbilen

   C. Bliv foran lastbilen

   D. Bliv så tæt på det højre fordæk som muligt

   E. Bliv to meter væk fra lastbilens højre fordæk

 


Det med småt
Konkurrencen starter tirsdag den 6. april og slutter fredag den 16. april 2021. Alle ITD’s medlemsvirksomheder og deres ansatte kan deltage i konkurrencen. Læs mere om konkurrencereglerne her.



Tak til mine venner

Jeg kan ikke lave mine trafiksikkerhedskampagner alene. Så en stor tak til alle mine lastbilvenner, som er med i den landsdækkende trafiksikkerhedskampagne ”Bliv væk fra lastbilens højre fordæk”. Det er dem, der lige nu kører rundt med en pink lastbil:

 

  • Alex Andersen Ølund A/S
  • DSV Road A/S
  • Fogtmann Logistik A/S
  • FREJA Transport & Logistics A/S
  • Frode Laursen A/S
  • H. Daugaard A/S
  • H.T. Transport & Spedition A/S
  • Hans Juel Jensen ApS. Vognmand og Entreprenør
  • Henrik Skov Christensen ApS
  • JH Transport & Logistics A/S
  • Jørgen Jensen Distribution A/S
  • L.M. Transport, Ans A/S
  • Ole Larsen Transport A/S
  • P. Fournaise A/S
  • Poul Schou A/S
  • Skive Køletransport A/S
  • Snave Vognmandsforretning ApS
  • Stokholm Transport A/S
  • Tor Udlejning